Helt fantastisk kursus- og ferieejendom, beliggende tæt ved Lillebælt ved Vejlby Fed på Fyn. Ejendommen er indrettet med stor indendørs swimmingpool på ca. 27 m2 med svømmetræner og massagedyser samt lækker sauna og tilhørende adskilte dame-/herreomklædningsrum. Der forefindes stort aktivitetsrum ca. 60 m2 med bl.a. stort billardbord, bordfodbold, bobspil og køkken. I udestuen på 50 m2 er stort bordtennisbord samt diverse havemøbler.
I beboelsesdelen er stueetagen indrettet med to store stuer og to store køkken-alrum, samt to lækre badeværelser med spabad og bad. På øverste etage er der indrettet 7 værelser med to gode enkelt boxmadrasser på hvert værelse samt 1 værelse med tre enkelt boxmadrasser, dvs. Derudover forefindes der 2 babysenge. Der er to badeværelser med bad og toilet på 1. sal. Såfremt man ønsker at fravælge selve poolen har man også mulighed for det og lejeprisen bliver så en anden. Hvis I gerne vil se feriehuset inden I indgår lejeaftale er I velkommen til det, dog skal huset lige være ledigt for at I har muligheden.
Til ejendommen hører en stor dejlig lukket have med flere terrasser, hvor man kan sidde og nyde freden og roen i de behagelige havemøbler eller man kan være aktiv på legepladsen, trampolinen eller på den etablerede fodboldbane m.v. Der er også etableret stort bålsted i haven. Feriehuset ligger tæt ved den dejlige og børnevenlige strand ved Vejlby Fed. I december/januar/februar er poolområdet lukket pga. høje energipriser – lejen vil derfor være en anden som nævnt nedenfor – skriv/ring og forhør om pris der. NYHED foråret 2021 :Mulighed for tilvalg af gildesal til ca. 45 personer + anretterkøkken + toilet.
Helt klart et feriehus langt ud over det sædvanlige og med mange gode muligheder for hygge og afslapning.
Praktisk information.
Priseksempel for 1 uge i år 2024 fra:
Leje ekskl. forbrug 9.995,00 DKR.
Rengøring 2.500,00 DKR.
Total ekskl. forbr. 12.495,00 DKR.
Ring eller mail til os for at få et tilbud på den periode som I ønsker – også weekendudlejning.
Vi laver gerne en fremvisning af huset inden booking.
Forbrug af el, varme og vand afregnes ud fra bimåler til gældende dagspriser. Der er særskilt bimålere på poolområdet. Huset er MEGET energivenligt da det er totalt nybygget.
Rengøring er obligatorisk og kan IKKE fravælges.
Husdyr er IKKE tilladt og rygning inde i huset er IKKE tilladt, da huset er allergivenligt.
Kursusejendommen/ferieboligen må ikke beboes af flere end 17 personer + 2 børn under 2 år.
Ankomst og afrejsedag er normalt fredag men andet kan sagtens aftales. Huset er normalt klar til udlejning fra kl. 15.00 på ankomstdagen og på afrejsedagen skal huset forlades senest kl. 10.00. Ved weekendophold er tidspunktet på afrejsedagen kl. 13 eller hvad vi aftaler.
Lejer kan booke 3 eller 4 overnatninger til reduceret pris som er i mellem 85% til 90% af en ugepris afhængig af hvilken sæson det handler. I juli måned og primo august måned kan man kun booke hele uger med ankomst fredag.
Hus info:
Det samlede boligaral udgør ca. 475 m2.
Grundareal ca. 1500 m2
Følgende hvidevarer forefindes i huset:
3 opvaskemaskiner, 2 store fryseskabe samt 2 store køleskab. I skal selv medbringe viskestykker og karklude.
3 ovne, 3 kogeplader og 3 mikrobølgeovne
2 vaskemaskiner og 2 tørretumblere.
Endvidere forefindes der følgende:
2 stk. udendørs grill til kul. Masser af havemøbler, legehus, trampolin, stor fodboldbane, bordtennisbord m.v. samt bålplads. Medbring selv fodbold + brænde til bålplads.
4 TV, hvoraf 2 med mulighed for afspilling af DVD.
2 Radio med CD-afspiller.
Gratis internet.
2 barnestole, 2 børnesenge og 2 badekar til småbørn.
Alle otte værelser er indrettet med 2 enkelt senge (gode boxmadrasser) samt natbord og mulighed for opbevaring af garderoben. 1 værelse er dog indrettet med 3 enkelt senge. I skal selv medbringe dyne- og pudebetræk samt lagen.
Oplysninger omkring indgåelse af lejeaftale
Ved indgåelse af lejeaftale fremsender vi et lejebevis til jer som bekræftelse. Samtidig forfalder 25% af lejen til betaling inden 8 dage. Den resterende del af lejen samt betaling for rengøring (kr. 2500,-) og depositum (kr. 2500,- minimum) forfalder til betaling senest 60 dage før lejeperiodens begyndelse. Ved bestilling senere end 60 dage før lejeperiodens begyndelse, er hele beløbet forfaldent til betaling ved modtagelse af lejebeviset. Såfremt det fulde beløb ikke er rettidigt indbetalt, kan udlejer uden varsel annullere lejeaftalen. Depositummet, som tjener som sikkerhed for lejers forpligtelser herunder a´conto betaling for energiforbrug returneres senest 2 uger efter afrejse.
Med håb om at vi senere kan byde Jer velkommen i vores kursus-/ferieejendom og har I spørgsmål er I jo selvfølgelig velkommen til at kontankte os pr. tlf. 22187072 eller via post@cmhbyg.dk.
Hilsen
Anette Sørensen